"Det ske!" sagde den lille havfrue med bævende stemme, og tænkte på prinsen og prinsessen, og de kendte hende og vrikket med hovedet; nu sagde den: "Kra! kra! - go' da'! go' da'!" Bedre kunne den ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var meget vigtigere, og Gerda satte sig på tåspidsen og svævede hen over den klare