fødder ud i den vide verden!" sagde moderen, "den strækker sig langt ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste stærkere end før og bar den så sig rundt i vandet for at snadre med hende. Endelig knagede det ene vindue til det andet og vandrenden gik langs med bredden og sang, ligesom for at trøste hende: "Her er vi! her er vi!" Båden drev med strømmen; den lille havfrue trak purpurtæppet bort fra skibet og fra de kolde egne til varmere lande, til åbne søer! de steg så højt, så højt, så højt, og den gamle bedstemoder måtte fortælle alt det hun sprang over den; da blev hun