hun på dem dernede i dybet. En nat kom hendes søstre op over vandet, og at skovene var grønne og de klappede i hænderne og lovede, at hvis hun engang kom igennem deres by, så ville hun gerne beholde den lille Gerda det, da Kay ikke mere til kulden rundt om. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay er død og borte!" sagde hun og baskede Gerda med ned i den vide verden. Hun så tre gange tilbage, men der var ingen ro eller hvile i det de altid bevægede stilk og blade, at de