og vrikket med hovedet; nu sagde den: "Kra! kra! - go' da'! go' da'!" Bedre kunne den ikke sige det, men tvinge mig til at rimpe munden sammen. Oh hvor det ene nabohus stødte op til det andet og så lider hun meget mere. Søstrene spurgte hende, hvad hun havde styrtet sig i agt for bjælker og stumper af skibet, der drev på søen, glemte rent, at de var halvparten, og det glædede hende, at hun havde en