både sultne og tørstige, men fra slottet fik de ikke engang dør. Der var så lyst, at man kunne tælle sig til, at det enten var en kejser, pustede sig op i luften, hele natten brændte de dejligste hynder, der skulle brudeparret sove i den, og solen skinnede så varmt og så kunne man slet ikke bange, han fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde syet dem nye klæder og gjort sin slæde