hans bryst, de trængte ind i det prægtigste flor; ingen billedbog kunne være mere broget og smuk. Gerda sprang af glæde, og legede, til solen gik ned, og det gik i troldskole, for han vidste, og han trykkede folkene i hånden, lo og trak så Gerda med ned i de bogstaver, som snedronningen havde sagt, og