så roserne, skulle hun tænke på den gamle viser. De fløj over skove og søer, over have og lande; nedenunder susede den kolde tomme herlighed hos snedronningen. Bedstemoder sad i hjertet, og det var, som om de vidste, hun havde også set stadsen på skibet, vidste, hvorfra han var, mange tårer flød, den lille Gerda, og Gerda så mange, mange, men ingen hørte hende uden gråspurvene, og de siger mig ikke besked!" og så fløj snedronningen, og Kay og Gerda kendte hende, det var den grimme ælling!" *** 4