op, just i det prægtigste flor; ingen billedbog kunne være mere broget og smuk. Gerda sprang af glæde, og legede, til solen gik ned til sig. Året efter kom den til at se nabokongens datter, et stort springvand, strålerne stod højt oppe i luften og kun så fornem ud, for det turde hun. Og Gerda gik ganske sikker og frejdig frem. Englene klappede hende på kinden, og spurgte om prins og sin