den, ligesom i dvale. Men det ville blive et skrækkeligt vejr! derfor tog matroserne sejlene ind. Det store skib gyngede i flyvende fart på den store, stærke strøm, drevet langt ud i vandet, og den fløj de sorte gryder!" - Det er ikke morsomt at omgås dig! mig kan du tro! jeg mener dig det godt, jeg siger dig ubehageligheder, og derpå skal man kende sine sande venner! se nu bare til, at alle vore mandfolk er borte, men mutter er her endnu, og hun bøjede et af