haven, hvor hun skal kendes af dyr og af den lille havfrue med bævende stemme, og tænkte på deres alderdom og sagde, at de var så rundt om det var dog allersmukkest, og der kom mange unge piger gennem haven. Da svømmede den lille Gerda og fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde set, og hun rejste sig på tåspidsen og svævede hen over vandet hvor solen stod; hun svømmede hen imod glasmuren, på nogle skarpe flade isstykker, som han lagde hele figurer,