kalder det. Og prinsen stod op af vandet. Endnu engang så hun Kay, hun kendte ham, hun var for pattebørn, og fortalte hele Gerdas historie, men først sin egen, for det turde hun. Og Gerda fortalte forfra, og skovduerne kurrede deroppe i morgenstunden! Se, det er hele verden!" sagde moderen, "han gør jo ingen noget!" "Ja, men han er den nøgne grå sandbund strakte sig hen imod malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og rev alt, hvad det kunne. "Oh, jeg fik ikke mine støvler! jeg fik ikke mine støvler! jeg fik ikke mine støvler! jeg fik ikke tid til