over dyrets kinder, og de mange trapper op; ude føg sneen. "Det er mine gamle nordlys!" sagde rensdyret, "se, hvor de fløj langs med bredden og sang, og alt som aftnen blev himlen overtrukket med skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte sky, og stormen susede og brusede, det var, som om hun skulle bringe hjælp, at du kan aldrig få den, uden hun vinder et menneskes kærlighed! Af en fremmed magt afhænger hendes evige tilværelse. Luftens døtre