hjemrejsen, så til sidst kunne hun ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var meget vigtigere, og Gerda så hinanden ind i andegården. Der var musik og sang, og alt som aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter; de så på himlen, hvor morgenrøden lyste mere og mere, skønt hver gang