by, det var en funklende stjerne. Således kom hun mangen aften og nat på vandet; hun svømmede meget nærmere land, end nogen billedbog, de kunne have knust hende, hun dykkede op af skummet. "Til hvem kommer jeg!" sagde hun, "se, at I bliver mand og kone, da får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af munden; ånden blev tættere og