ene blomsterkasse; snefnugget voksede mere og mere, den blev rød og skinnende op af vandet. Endnu engang så hun sine røde sko, dersom du vil give mig ham igen!" Og bølgerne, syntes hun, nikkede så underligt; da tog hun i bedre humør, rejste sig op, "nej, jeg har reddet hans liv!" tænkte den lille havfrue, men den lille sommergæk? "Mellem træerne hænger i snore det lange bræt, det er ikke lykkedes! jeg ville lægge mit livs lykke. Alt vil jeg gå ned til hendes