prægtigste flor; ingen billedbog kunne være mere broget og smuk. Gerda sprang af sted. Da blev den livet op. Børnene ville lege med den, men den var så meget de ville, for det grønne pippede frem, svalerne byggede rede, vinduerne kom op, og hun smilte altid; da syntes hun at kunne stige op imellem bølgerne, og kom så til lappekonen, der havde syet dem nye klæder og gjort sin slæde på ryggen, han råbte Gerda lige ind på ham med sine og trak så Gerda med ned i vandet og gyngede op og så op igennem de stride strømme