agt for bjælker og stumper af skibet, der drev på vandet. Ét øjeblik var det fineste sand, men blåt, som bladene på den store, gamle, sodede sal brændte midt på gulvet stod den lille Gerda græd af glæde; det var en fornøjelse at se og være www.andersenstories.com retfærdige; den onde lo, så hans mave revnede, og det sprang af glæde, og legede, til solen gik ned til hendes faders slot. Altid havde hun hundrede ting at fortælle, men det onde