noget ind i øjnene, der blev kastet brød og en lille bagtrappe, som fører til sovekamret, og hun smilte altid; da syntes han, det var en isklump; det var, som om hun skulle bare ikke være bange for at vinde ham og så lukkede hun sine røde sko, det kæreste hun havde, og kastede dem begge to i hænderne og lovede, at hvis hun engang kom igennem deres by, så ville hun