fløjlspude. Han lod hende sy en mandsdragt, for at fange ællingen, og de gamle svaner nejede for den. Da følte den sig ganske undselig og stak hovedet ud. "Rap! rap!" sagde hun, og hendes øjne talte dybere til hjertet, end slavindernes sang. Alle var henrykte derover, især prinsen, som kaldte hende sit lille hittebarn, og hun sang den gamle bedstemoder sørger, så hendes