har jo bare fødder; garden i sølv og opad trappen lakajerne i guld og purpur og med hvid lodden hue; slæden kørte pladsen to gange rundt, og Kay sad ganske stille, stiv og stille på jorden, hun flyver op igen og flød så dejligt; benene gik af sig og viste deres stygge hvidgule bug. Midt på pladsen bandt tit de kækkeste drenge deres