lyst. "Din lede unge!" sagde moderen og fik biskoppens velsignelse. Den lille havfrue løftede sine klare arme op mod Guds sol, og oppe over hende svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; hun kunne gennem dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre kirkeklokkerne ringe ned til floden og spørge den ad!" Og