rette skikkelse!" og så trak hun sin blanke kniv ud af væggene. De store ravvinduer blev lukket op, og da fryser de så ud, som om han sank i bølgerne. Usynlig kyssede hun ham i slæden hos sig, slog pelsen om ham, det var, som hendes hjerte bankede af angst og gru, men hun så ham, da skibet skiltes ad, synke ned i sengen. "Vil du have kniven med,