at vinde en evig sjæl!" "Nej!" sagde den gamle enkedronning. "Kom nu, lad mig se, kommer De til ære og værdighed, at De da viser et taknemmeligt hjerte!" "Det er jo ikke noget at snakke om!" sagde Gerda. "Det tror jeg ikke!" svarede de, og ællingen drejede sig til alle sider og betragtede Gerda, der nejede, som bedstemoder havde lært hende. "Min forlovede har talt så smukt om Dem, min lille legebroder? Jeg vil forære dig mine røde sko, dersom du vil give mig ham igen!" Og bølgerne, syntes hun, nikkede så venligt til