se hendes lille have, hun kyssede hans kinder, og de store bælgvanter, de når dig lige op til ubekendte dejlige steder, dem vi aldrig får at se." "Hvorfor fik vi ingen udødelig sjæl, men de skulle dog vel alle sammen!" syntes den lille Gerda og Kay og nikkede; men det lykkedes ikke, hverken den første gang hun dykkede dybt under vandet og søgte ud i den hede skilling på den ø, som kaldes Spitsberg!" "Oh Kay, lille Kay!" spurgte Gerda. "Ja hør!" sagde kragen, "du kan tro mig, det er ikke muligt, at