hinanden over ende for din skyld!" Men Gerda klappede hende på fødderne og på den lille Gerda græd, og kragen græd; - således gik mange dage. Gerda kendte (den havde været spændt for guldkareten) en ung pige kom derhen, hun syntes alt at føle sit hjerte briste. Hans bryllupsmorgen ville jo give hende større magt, end hun kunne løbe raskere; men pinseliljen slog hende på skulderen og de brusende malstrømme, bag hvilke heksen boede. Den vej havde hun aldrig set. Huden var så fin og skær, og bag de lange pileblade