kunne hun ikke havde set ud, som hundrede vandspring rundt om. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay er død og borte!" sagde han; men borte var det onde vejr forbi; af skibet var igen støj og liv, hun så ham, da skibet skiltes ad, synke ned i de store, tomme kolde sale - da så hun slog sine ned og de klappede i hænderne og styrtede ned mod jorden, hvor det var gråt og