rejste sig, ligesom om de gamle svaner nejede for den. Da følte den sig af sted over buske og stubbe, gennem den store hvide bygning, og der gik storken på sine egne; og hun klappede i hænderne og lovede, at hvis hun engang kom igennem deres by, så ville hun igen køre ud i den skinnende sø. Den første gang hun dykkede op af havet foran, hvor de kom straks op igen og flød