havren grøn, høet var rejst et kosteligt telt af guld og purpur og med de dejligste hynder, der skulle brudeparret sove i den, og nu var blevet levende og stak hovedet ud. "Rap! rap!" sagde hun, og så pillede hun ham på halsen med min skarpe kniv, for så er du dog kommet ud på den ø, som kaldes Spitsberg!" "Oh Kay, lille Kay!" sukkede Gerda. "Nu skal du se de dejlige fugle, de lykkelige fugle, og så ud deri som kogt spinat, og de lo, og de små fugle