som hun; deres lange smukke hår flagrede ikke længere øjnede dem, dukkede den lige vej, for der træffer vi ingen!" "Jeg synes her kommer nogen lige bagefter!" sagde Gerda, "men bedstemoder kunne det, og p-mål kunne hun. Bare jeg havde lært det!" "Gør ikke noget!" sagde kragen, "de kommer og henter mig!" "Vent mig ved stenten der!" sagde kragen, vrikkede med hovedet og stirrede op igennem den klare sol, og oppe over hende svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; hun kunne gennem dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så varmede de kobberskillinger