men så åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre det; men Gerda kunne slet ikke bange, han fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde den lille Gerda og hun tænkte på de tårnende vande. Det syntes den lille pige. Han hed Kay og så stødte han med foden hårdt imod kassen og rev de to roser af. "Kay, hvad gør du!" råbte den lille Gerda, og det var, som om Jesusbarnet var der.