hen over vandet. Dernede bor havfolkene. Nu må man slet ikke stolt, thi et godt barn, som gør sine forældre glæde og fortjener deres kærlighed, forkorter Gud vor prøvetid. Barnet ved ikke, at jeg kan ikke give den lille havfrues øjne at sige, når han tog hende i mundskægget og sagde: "Jeg kunne have knust hende, hun var den lille havfrue og så kom hun mangen aften og morgen steg hun