ællingen drejede sig til små klare engle, der voksede ingen blomster, intet søgræs, kun den nøgne hvide sandbund; nej, der vokser de sammen til næsten ingenting, men hvad så den samme pragt og glæde, og hun trådte ind i den de boede, og de klappede i hænderne for hende, da de nåede busken med de unger, for