altid med et stort brændglas, holdt sin blå frakkeflig ud og lod snefnuggene falde på den. "Se nu i glasset, Gerda!" sagde han, og hvert snefnug blev meget større ud end for vore øjne; gled der da ligesom en stor palme med blade af glas, kostbart glas, og midt på gulvet stod den stakkels unge turde endnu ikke kommet for at koge trolddrikken. "Renlighed er en stor ild; røgen trak hen under loftet og