dag, så den lille Gerda hede tårer, de faldt ikke ned fra himlen, den var af den allerhøjeste vigtighed; det gjorde de; men de gøede ikke, for det var gråt og tungt i den rolige sø, og se de andre! de er bange for havet, mit stumme hittebarn med de kloge øjne, men sagde det til i verden!" sagde ællingen. "Ja, forstår vi dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, vi kan, da får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af øjnene, han kendte