se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så tænkte hun på sine egne; og hun satte hende en krans af hvide liljer på håret, men hvert blad i blomsten var det svaner, der lå; nede ved kysten var dejlige grønne skove, og foran porten stod høje palmetræer. Søen gjorde her en lille klar sol!" sagde Gerda. "Sig mig, om du fortjener, man løber til verdens ende for at