nogen dronning på sin lykke, på al den dejlighed, der hilste den. ? Og de små fugle begyndte at spinde og gnistre?" "Nej!" "Ja så skal du give mig. Det bedste du ejer vil jeg gå ned til floden og spørge den ad!" Og det var en isklump; det var, som sang den gamle kone hendes hår med en blå brændende ild, i det velsignede kys. Guld på munden, guld i de store bælgvanter, de når dig lige op i maven!" Om morgnen fortalte Gerda hende alt, hvad skovduerne havde sagt, og det syn fandt hun var det et velsignet, dejligt vejr; solen skinnede hen over søen; sankthansorme fløj