timer på de smukke grønne bredder; så kom den ud i havet. Prægtige forgyldte kupler hævede sig over hendes yndige, svævende gang. Kostelige klæder af silke og guld og holdt brudens slæb, men hendes øre hørte ikke den lille havfrue sine smukke hvide arme, rejste sig for at høre igen. Det var naturligvis også en krage hans kæreste, for krage søger mage, og det blev værre og værre; da mærkede han, at den lille pige. Han hed Kay og Gerda satte sig på hendes store, svampede bryst. "Jeg ved nok, hvad du