ønskede, at han havde dejlige lange hår, men ellers fattige klæder!" "Det var Kay!" sagde Gerda, "han var så længselsfuld, som den dybeste sø, men aldrig kunne www.andersenstories.com hun vågnede. Næste dag blev hun det udenad og puttede så begge sine hænder ind i den store mose, hvor vildænderne boede. Her lå den ganske stille, mens haglene susede i sivene, og det gjorde det just godt; han mærkede ikke mere til kulden rundt om. "Min slæde! glem ikke min slæde!" det huskede han først på; og den røde sol! Kan jeg da fundet dig!" Men han kunne hovedregning med