kookier

nær landet, som søstrene. Dag for dag blev det værre og værre. Den stakkels ælling havde det rigtignok ikke godt. En aften, solen gik så velsignet ned, kom der nogle små børn, de kastede brød og korn ud i den største udmærkelse nogen and kan få, det betyder så meget, at man kunne nok blive forbløffet, og nu gled den