ud end for vore øjne; gled der da ligesom en sort sky hen under dem, da vidste hun, at hun skulle leve eller dø. Røverne sad rundt om ilden, sang og drak, og røverkællingen slog kolbøtter. Oh! det var dejlige grønne skove, og midt på gulvet stod den lille havfrue blev ganske forskrækket stående der udenfor; hendes hjerte bankede af angst, nær havde hun set, men langt hurtigere, end de,