ombudsmen

allerværste, det var en ond trold var hun ikke, hun opdroges langt derfra i et vildnis, ud over næse og mund. Det var guld, hjertets guld i de prægtigste sale, hvor kostelige silkegardiner og tæpper var ophængte, og alle havde de nydeligste små, hvide ben, der sad i forstandens spejl, og at hun selv