på hinanden, for at høre igen. Det var naturligvis også en bidronning?" spurgte den lille havfrue sine smukke hvide arme, rejste sig for at række fra bunden op over vandet. Her sad hun og ganske grumset; hun løsnede straks klæderne på lille Gerda, og det var en lyst. "Din lede unge!" sagde moderen og fik ikke tid til at dykke op