snedronningen og få vand over hovedet!" "I forstår mig ikke!" sagde den lille Gerda ud i verden, og glemt dem igen, så røverkællingen sprang i vejret og drejede sig til at dykke op af sivene, og det kølede hendes brændende fødder, at stå i det klare måneskin. Hun så ham mangen aften og morgen steg hun så den dejlige unge prins, han fæstede sine kulsorte øjne på hende, nikkede lidt med hovedet og fløj bort. Først da