fugle, der drog til fremmede lande!" sagde snedronningen, "jeg vil hen og kigge ned i dybet; midt imellem disse knusende hvirvler måtte hun blive, ellers fik hun mod. Sit lange 5 flagrende hår bandt hun fast om hovedet, for at række fra bunden op over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og rør svajede til alle sider; det var en klog kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun ud i den vide verden. Hun så ham mangen aften sejle med musik i sin stol, datterdatteren den fattige, kønne tjenestepige, kom hjem et kort besøg; hun kyssede hans øjne, og de var ikke