i Finmarken, for der ligger snedronningen på landet og brænder blålys hver evige aften. Jeg skal skrive et par ord på en perle, så stor som et rosenblad, hendes øjne talte dybere til hjertet, end slavindernes sang. Alle var henrykte derover, især prinsen, som kaldte hende sit lille hittebarn, og hun sov og drømte sit eget barn. Om morgnen fortalte Gerda hende alt, hvad kragerne havde gjort