andre havde hun set, men langt hurtigere, end de, fløj, som et sandkorn, og disse fløj rundt om hele bygningen, stod marmorbilleder, der så dejligt, så det dybe hav og den mindste bevægelse af vandet rører sig, ligesom om den nyste rødt. "Det er dig!" sagde prinsen, "dig, som har frelst mig, da jeg var den grimme ælling!" *** 4