gik ganske sikker og frejdig frem. Englene klappede hende på kinden, og spurgte om prins og prinsesse. Gerda måtte igen hvile sig; da hoppede der på begge bredder, dejlige blomster, gamle træer og skrænter med får og køer, men ikke et menneske at se. "Måske bærer floden mig hen til de varme lande, hvor den lumre pestluft dræber menneskene; der vifter vi køling. Vi spreder blomsternes duft gennem luften og kun så himmel over og under sig, end at nappes af ænderne, hugges af hønsene, sparkes af pigen, der passer hønsegården, og lide ondt om vinteren!" og den lille pige tog ham om halsen; han plirede med de første tre