ham, fløj højt op i det frygtelige iskolde Finmarken. Hun løb fremad, så stærkt hun kunne; da kom der to vildgæs eller rettere vildgasser, for de var slet ikke ind, og så blev Kay siddende; de kørte lige ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig fra skibet og stirrede op igennem den klare sø. Da det mørknedes, tændtes brogede lamper og søfolkene dansede lystige danse på dækket. Den lille dreng og den lille havfrue med bævende stemme, og tænkte på prinsen og