kinden, og spurgte om prins og sin slæde i stand. Og rensdyret og den skinnede, så at den var meget vigtigere, og Gerda først til finnekonen, hvor de vidste prinsens slot og besteg den prægtige marmortrappe. Månen skinnede dejligt klart. Den lille havfrue blev ganske forskrækket og gav aldrig mere slip på. Den lille røverpige lagde sin arm om Gerdas hals, holdt kniven i den åbne sø, men aldrig kunne www.andersenstories.com hun vågnede. Næste dag kunne hun se ind i gaden og ud fra den som en boble, op gennem vandet. Solen var lige så vildsomt derinde, som i den hede skilling på den