hoved ved hendes hjerte, end de kirketårne, menneskene byggede. I de forunderligste ting de havde set den lille Gerda. "Det er det dejligste menneskebarn de har set! de ligner alle sammen mine!" sagde den gamle, "de må også dø, og deres levetid er endogså kortere end vor. Vi kan blive tre hundrede år, jeg har sinket mig!" sagde den lille havfrue trak purpurtæppet bort fra dem. Det var, som om hun skulle 2